GLADSAXE: Gladsaxe Kommune digitaliserer nu udbudsprocessen på mindre byggeopgaver. Det gør det nemmere for håndværkere at komme i spil til byggeopgaver på skoler og institutioner for i alt 40 mio. kr. om året, oplyser kommunen.
Tømrere, murere, malere og VVS-firmaer kan oprette sig som mulig leverandør på en ny udbudsportal og kan så blive indbudt til at afgive tilbud på vedligeholdelsesopgaver samt mindre byggearbejder op til ca. tre mio. kr. på de omkring 250 kommunale bygninger.
Ejendomschef Niels Thygesen forventer, at udbudsprocesserne kommer til at køre hurtigere, ligesom der vil være en højere grad af gennemsigtighed i forhold til opgavefordelingen. Den nye portal og dens muligheder vil blive præsenteret på et webinar for lokale håndværkere og byggevirksomheder.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.